De moderne roser er i almindelighed sunde og de holder sig bedre sunde jo bedre vækstforhold planterne har. Der er dog visse sygdomme og skadedyr, man næsten altid kan finde, hvis man ser godt efter. Hvis vækstforholdene ikke er optimale behøver man sjældent se særlig godt efter, så ses det tydeligt, at planterne ikke trives. Nogle af de mest almindelige sygdomme og skadedyr omtales her, men der kan naturligvis være andre, der blot ikke er lige så almindelige. Brug af kemikalier til bekæmpelse er normalt ikke nødvendigt i en privathave med varieret beplantning. Man kan bruge forskellige planteudtræk mod svampe og insektsæbe har en god virkning især mod bladlus. Hvis du vil vide mere om disse udtræk findes en del bøger om økologisk og biodynamisk dyrkning, der giver opskrifter på forskellige udtræk.
Sygdomme
Meldug, stråleplet og rust er nogle af de mest almindeligt forekommende sygdomme på roser, og i en tilværelse med roser kommer de fleste af os ud for at planterne angribes af disse svampesygdomme.
Meldug
De færreste er i tvivl når roserne er angrebet af meldug, for som navnet siger dannes der en hvid, melet belægning på de unge blade, knopper og grene. Der er forskel på hvor modtagelige sorterne er overfor meldug, men rigtig mange sorter angribes let. Den sikreste forebyggelse er altså at vælge sorter, der er modstandsdygtige. Spørg evt. i forbindelse med købet af rosen.
Rosenstråleplet
Hvis bladene er besat med mørke pletter der danner noget der ligner en stråleformet krans er der tale om stråleplet. I forbindelse med angreb af stråleplet bliver småbladene ofte gullige og de falder tidligt af, så planterne står mere eller mindre nøgne. Svampen spredes via nedfaldne blade og overvintrende skud og de første angreb ses på de nederste blade. Angreb forebygges ved at fjerne angrebne blade og skud. Der er ingen rosensorter, der er helt modstandsdygtige overfor rosenstråleplet.
Rosenrust
Et synlige tegn på angreb af rosenrust ses hen på sommeren, men angrebet har været i gang fra det tidlige forår. Symptomerne ses i form af gulrøde rustlignende belægninger på bladene og sent på sommeren vil pletterne blive næsten sorte. Hvis angrebet er rigtig slemt falder bladene tidligt af, så planten er næsten nøgen. Forebyggelse sker bedst ved at angrebne skud fjernes fordi svampen overvintrer i skuddene.
Skadedyr
Der er en række skadedyr, der angriber roser, også flere, end der omtales her, men de forekommer ikke så hyppigt og er sjældent ødelæggende for planterne. Nogle lægger man næsten ikke mærke til mens andre ses næsten hvert år. Bladlus, rosenbladhveps, rosencikade, skumcikade og rosenvikler er nogle af de mest almindelige af de skadedyr, der går på roser.
Bladlus
Bladlus er et af de mest almindelige skadedyr på planter i det hele taget og det mest almindelige af de skadedyr, der angriber roser. Bladlusene flokkes på de unge, saftige blomsterknopper og breder sig derfra til de mindre saftige dele af skuddene. De formerer sig utrolig hurtigt og man kan se hvordan de breder sig fra dag til dag hvis ikke man gør noget ved det. Det gælder om at opdage angreb så hurtigt som muligt, sprøjte de angrebne plantedele med en kraftig bruser og derefter sprøjte med insektsæbe to-tre gange med fem til syv dages mellemrum. Jo bedre planterne har det, jo mindre let angribes de af bladlus. Desuden er mariehønslarver og småfugle meget glade for bladlus, så ved at flytte mariehøns, man fanger, til rosenbedet og sætte redekasser op, sikrer man sig gode forbundsfæller i kampen mod bladlus.
Rosenbladhveps
I maj lægger rosenbladhvepsen sine æg på rosenbladenes rand hvorefter bladene ruller sig sammen ind mod midterribben på undersiden af bladet så det kan minde om en cigar. Når larven udvikles æder den af bladet, før den falder til jorden for at forpuppe sig og være klar til nyt angreb som voksen rosenbladhveps det følgende år. Man kan være heldig at se angrebet så tidligt at bladet kan fjernes og larven knuses, men ofte er larven forsvundet længe før man fjerner bladet. I almindelighed er der ikke så mange angrebne blade, at planterne skades alvorligt af det.
Rosencikade
Rosencikaden lægger sine æg i barken af de unge skud. Her overvintrer de, og hvis de ikke fjernes ved beskæring om foråret udvikler larverne sig til fuldt udviklede rosencikader. Både i larvestadiet og som voksen rosencikade suges på undersiden af bladene. Resultatet af denne sugning ses i form af hvidlige pletter på oversiden af bladene. Roser, der beskæres kraftigt, angribes sjældent i voldsomt omfang, men roser, der ikke beskæres ret meget, og som man har erfaring for ofte angribes, kan evt. sprøjtes med en olieemulsion tidligt om foråret, i marts, idet olien lægger sig som en hinde over æggene og forhindrer at de klækkes, så angrebet i hvert tilfælde reduceres.
Skumcikade
Tilstedeværelsen af skumcikadens larve afsløres af at den udskiller et skumlignende sekret der beskytter den. Skumcikaden angriber ikke kun roser men også mange andre planter. Normalt er angrebet kun af æstetisk betydning, men hvis angrebet er meget voldsomt kan det give forkrøblede skud. Både skum og larve fjernes normalt let med en kraftig vandstråle, men hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan forsøges med insektsæbe.
Rosenvikler
Rosenvikleren er en sommerfugl, og dens tilstedeværelse afsløres af at dens larve befinder sig i sammenspundne blade og knopper der beskytter larven alt imens den gnaver løs af bladene. Det er normalt ikke et særligt alvorligt problem, selv om det ikke ser kønt ud. Ved at fjerne de sammenspundne blade og knopper fjernes problemet. Forebyggelse kan ske ved at sætte fuglekasser op, så småfuglene har gode vilkår, for de holder af larverne.
Insektsæbe
Insektsæbe kan købes færdig til brug, men man kan også selv blande en opløsning bestående af 20 g brun sæbe, 10 ml sprit og 1 l lunkent vand. Sæbeopløsningen har især god virkning overfor bladlus, der ikke er beskyttet af skum eller på anden vis pakket ind, men det kan bruges til bekæmpelse af alle former for insekter. Desuden har det en svagt desinficerende virkning overfor svampe og bakterier. Insektsæbe bruges så snart et angreb opdages og gentages mindst tre gange med fem til syv dages mellemrum for at komme helt til bunds.
Featurebillede: rosenstråleplet