SKALOTTELØG (Allium cepa var. ascalonicum), løgfamilien (Alliaceae), staude.
Oprindelse: Menes at stamme fra Sydøstasien men dyrkes i dag i alle verdensdele.
Udseende: Løget består af opsvulmede bladfæster (løgskæl) mens bladene er hule og 30-40 cm lange.
Vækstforhold: Løg trives på de fleste jordtyper men foretrækker dog letmuldet sandjord.
Formering: Lægning af stikløg i april.
Sygdomme og skadedyr: Løgflue og knoporm er de værste skadegørere.
Høst: Når toppen bliver gul og vælter, er løgene normalt modne.
Anvendelse: Er skarpere i smagen end kepaløg og holder længere. Bruges i rå eller kogt tilstand i salater og utallige middagsretter.
Lægeplante: Har antiseptisk og desinficerende virkning og sænker kolesterolindholdet.
Blandingskultur: Når løg og gulerod plantes sammen siges det at holde løg- og gulerodsfluen borte. Trives også godt sammen med jordbær, hovedsalat, agurk og dild.