ROSENKÅL

03 P1060886 december 2021, rosenkål, Frilandsmuseet

ROSENKÅL (Brassica oleracea Gemmifera gruppen), korsblomstfamilien (Brassicaceae), toårig.
Udseende: En opret stængel, der kan blive meterhøj. Stænglen er forsynet med blade og ved hvert bladhjørne udvikles en lille hoved på 2-3 cm i diameter.
Vækstforhold: Rosenkål trives på de flest jordtyper, dog skal den helst være basisk, en pH lige over 7, og der bør sædskiftes.
Formering: Frøformering, gerne forkultivering.
Sygdomme og skadedyr: Jordlopper kan gnave af de unge planter og derudover er kålsommerfuglens larver en trussel. Også fugle, snegle, kålfluer, mel- og bladlus kan angribe kål.
Høst: De nederste rosenkål udvikles først og høstes derfor først. De kan enten vrides eller skæres af. De øverste små hoveder fortsætter deres udvikling, så der kan høstes hele vinteren.
Anvendelse: Som tilbehør til kødretter.
Værd at vide: Rosenkål er, som alle kålarter, toårig. Den blomstrer altså andet år. Mange kålarter er så dekorative, at man kan plante dem blandt de andre planter i fx et staudebed. Hvis kålen får lov at udvikle blomster får den flotte kæmpeskærme af gule blomster.
Blandingskultur: God sammen med kartoffel, spinat, salat, porre og ært. Ligeledes sammen med tomat og selleri, der siges at holde kålsommerfuglen på afstand. Sennep siges at vær en dårlig nabo og den bør ikke bruges som grøngødskning i bede hvor der skal plantes kål.