Persille

Persille

PERSILLE (Petroselinum crispum) er en krydderurt der tilhører skærmplantefamilien (Apiaceae). Den dyrkes som enårig men er toårig. Andet år går persille i blomst og så er der ikke meget ved bladene.

Oprindelse: Middelhavsområdet.

Udseende: Grønne, dobbeltfinnede blade. Små, gulgrønne blomster er samlet i skærme (2. år). Der findes kruspersille, glatbladet persille og rodpersille. 1. år dannes en bladroset, hvis blade høstes.

Vækstforhold: Foretrækker halvskygge og en fugtig, næringsholdig, porøs jord. Der vandes når det er tørt. Skift helst voksested hvert 3.-4. år.

Formering: Såning på blivestedet i april (længe om at spire).

Sygdomme og skadedyr: Gulerodsfluens larve kan ødelægge planterne. Det samme gælder svampesygdommen bladpletsyge, der kan angribe blade og stilke slemt i fugtige år.

Høst: Stilke høstes uafbrudt til langt hen på efteråret (evt. hele året). Blade fra blomstrende planter er uegnede til brug.

Anvendelse: Grønt drys til salat og grøntsager, kan bruges i supper og sovse.

Blandingskultur: Siges at være dårlig sammen med salat men god sammen med tomat, løg og radise.