Klematis til hele vækstsæsonen

03 DSC_0012 Juni 2007, Clematis

Klematis, Clematis, er vel en af de mest populære slyngende/klatrende planter vi bruger i vore haver. Der er utroligt mange sorter i forskellige farver og former med blomstring fordelt over hele vækstsæsonen. Beskæring varierer efter blomstringstid, nogle beskæres efter blomstring, andre kan beskæres tidligt om foråret fordi de blomstrer på skud der er dannet i den akturelle vækstsæson. Der er skrevet bøger om klematis, så der er rigeligt med literatur du kan støtte dig til hvis du bliver grebet af at dyrke klematis. Husk at plante dybere end planten står i potten, det gør den mere modstandsdygtig mod svampeangreb. fordi den så kan skyde igen fra den del af stænglen, der befinder sig under jorden.