Figner modner fra august

14 figen, Ficus

Figen, Ficus carica, er ved at være mere almindelige i danske haver og der er ikke noget der smager så godt som hjemmeavlede, danske figner. En lille pind der stikkes i jorden kan udvikle sig til en stor busk der breder sig over et stort areal. Nedliggende grene kan slå rod og på den måde bliver busken endnu større. Om efteråret sættes små figenfrugter, der desværre sjældendt bliver til noget næste år fordi frosten kommer forbi og tager dem. Heldigvis udvikles i stedet andre figner som kan nå at modne. Frø vil vi aldrig se på danske figner da det er et ganske bestemt insekt der på en indviklet måde skal bestøve og det insekt findes ikke i Danmark.