BROMBÆR (Rubus plicatus), rosenfamilien (Rosaceae), flerårig halvbusk
Oprindelse: Europa og Amerika, altså også Danmark.
Udseende: Flere meter lange skud der blomstrer og sætter frugt andet år. Skuddene søger mod jorden, hvor skudspidsen let slår rod.
Vækstforhold: Trives i stort set alle jordtyper
Formering: Med udløbere (skudspidser, der får lov at udvikle sig).
Sygdomme og skadedyr: Meget sund.
Høst: Når bærrene let løsnes. Det sker normalt fra august og langt hen på efteråret. Hvis det er en af de vilde brombær, med mange torne, man har i sin have, vil man finde ud af, at de modner meget uensartet. Den ene dag er de ikke helt modne og den næste dag er de ved at gå til i svampeangreb. Så man kan ikke plukke frugterne på en gang, selv om de ser sorte ud de fleste af dem. Man må være selektiv og kun plukke dem, der falder af i hånden, hvis man vil have den bedste smag, men det er dejligt på den daglige haverunde lige at gå forbi brombærrene. Rigtig mange brombær i nutidens haver er tornfrie typer, som er meget lettere at have med at gøre når der skal beskæres og bindes op.
Anvendelse: I frisk og syltet tilstand. Kan fryses og derefter syltes.
Værd at vide: Ikke før de nye blade udvikles til foråret kan man være sikker på at alle de gamle blade er faldet af brombær. Den står med sine mere eller mindre tornede ranker og vejrbidte blade gennem al slags vejr.
Bladene bevares på planten til foråret (tv).
Brombær sætter nye røddre hvis skudspidsen får lov at holde kon-takt med jorden et lille stykke tid. En meget effektiv spredemetode.(th).
