Berberis har givet navn til den familie, den tilhører, berberisfamilien (Berberidaceae)
Kendetegn for slægten: Tornede buske hvoraf nogle er løvfældende andre stedsegrønne. Blomsterne er gule og samlet i korte stande. Bærrene, der er enten røde eller blå, er syrlige, hvilket har givet anledning til også at kalde Berberis for “surtorn”.
Anvendelse: De mange torne har gjort buskene mindre populære, men de er glimrende som hækplanter og mellem andre buske, hvor man ikke har brug for at komme i for tæt berøring med dem.
Værd at vide: Det botaniske navn for slægten er en latiniseret form af det arabiske ord for bærrene som udvikles på planterne. Berberis er en meget stor planteslægt som findes overalt i verden med undtagelse af Australien. De fleste finder man i Asien og Sydamerika.
Andre slægter i familien: Bispehue (Epimedium), mahonie (Mahonia), fodblad (Podophyllum).
Lidt unyttig viden: I mange år var almindelig berberis, Berberis vulgaris, forbudt at dyrke i Danmark fordi den er vært for sortrustens skålruststadium og dermed en trussel for kornarterne. En undtagelse var storkøbenhavn. Forbudet er for længst ophævet almindelig berberis er stadig ikke særlig populær og ses mest i botaniske haver.
Her omtales kun to arter:
Buksbombladet berberis (Berberis buxifolia)
Udseende: 1,5-2 m høj busk. Bladene er læderagtige, helrandede, elliptiske til omvendt ægformede og sidder på ganske korte stilke. Blomsterne sidder 1-2 sammen og er orangegule mens frugterne er purpurfarvede og næsten kuglerunde. Selve arten, som ses på billedet, er sjældent i kultur, for den breder sig næsten uhæmmet. Den mest almindelige sort er den meget lille ’Nana’, der sjældent bliver over 30 cm.
Anvendelse: Arten kan bruges i tætte busketter mens sorten ’Nana’ er glimrende i stenbede.
Værd at vide: Artsnavnet buxifolia fortæller at bladene minder om buksbomblade. Planten stammer fra Sydamerika.
Foto: Buksbombladet berberis (Berberis buxifolia) (3841-13)
Buksbombladet berberis, Berberis buxifolia.
Sølvberberis, Berberis candidula
Udseende: En busk, der sjældent bliver mere end 1,5 m høj. Grenene er udadbøjede. Bladene er tornet-tandede, blankgrønne på oversiden og hvidduggede på undersiden. I maj udvikles store, gule blomster, der sidder hver for sig.
Anvendelse: I busketter.
Værd at vide: Artsnavnet candidula betyder hvidlig og hentyder til at bladene er hvidduggede på undersiden. Planten stammer fra den centrale del af Kina.
Sølvberberis, Berberis candidula