Begonier har ofte skæve blade. Det har givet navn til det tidligere brugte danske navn for familien, ”skævbladfamilien”. Begonier har deres egen familie, Begoniacea, som på dansk hedder noget så ordinært som begoniefamilien.
Begonier er aldrig gået af mode. Fra midten af 1800-tallet og til nu har de uafbrudt været brugt såvel i have som stue. Kendetegnende for alle er at deres blade er mere eller mindre skæve, dvs. at den ene bladhalvdel er større end den anden. Blomsterfarverne er normalt i røde nuancer men gule, hvide og tofarvede sorter findes også. Begonier blomstrer for de fleste vedkommende uafbrudt fra tidligt forår til hen på efteråret.
Pasning
Fælles for alle begonier er de meget saftige stængler og forholdsvis store blade. Begonier stiller ikke store krav til voksestederne blot de ikke vandes for meget. Jorden må gerne være tæt på tør mellem hver vanding. Desuden foretrækker de en placering uden direkte sol. Hvis de står i direkte sol, vil de ikke trives så godt som i indirekte lys eller let skygge. Ingen begonier tåler frost.
Etårige
De etårige begonier må skiftes ud hvert år og frøformeres normalt. De varierer i højde fra ikke meget mere end ca. 10 cm til ca. 0,5 meter. Hvis begonier plantes tidligt ud, kan især sorterne med lysere grønne blade farves rødlige som følge af kulde og de kan svides af solen, men planterne overlever og blomstrer ufortrødent videre.
Flerårige
Mange bladbegonier kan holde i stuen i mange år. De dyrkes især på grund af bladenes udseende. De blomstrer dog med de typiske begonieblomster.
Knoldbegonier
Knoldbegonier har som navnet siger knolde og knoldene kommer med blomster år efter år hvis de tages ind om efteråret, overvintres køligt og tørt og tages frem når det igen er vejr til at plante ud. Det er hos knoldbegonierne de største blomster og de største farvevariationer findes. Knoldbegonier er fortrinsvis haveplanter enten til fri udplantning eller i krukker. De kan blive forholdsvis store og en enkelt plante er ofte tilstrækkeligt til en krukke.
