Lige pludselig er foråret over os og det kribler i fingrene for at komme i gang med de udendørs aktiviteter. Frøformering indendørs er den aktivitet man hurtigst kan komme i gang med men pas alligevel på ikke at starte for tidligt. Planter der skal ud i haven kan ofte ikke komme ud før der ikke mere er risiko for nattefrost. Så start med at sørge for at udstyret er i orden. Indkøb af frø kan ske tidligt. Derefter skal der anskaffes potter og formeringsjord. Formeringsjord indeholder ikke så meget næring som jord til større planter fordi frøene kan tage skade af for meget næring og gå i forrådnelse. Sørg også for at temperaturen er omring 20-23 °C. Frø spirer hurtigere ved højere temperatur selv om større planter kan klare sig ved, eller foretrækker, lavere temperatur. Hvis temperaturen er for lav under formeringen, angribes frøene lettere af svamp, så de ødelægges. Husk at lægge mærke til hvor længe frøene er om at spire for nogle af dem er helt op til en måned om det. Det gælder om at være tålmodig hvis det er den slags frø du har med at gøre.