Der er mellem 150 og 400 arter af roser. Da der er så mange arter er det vanskeligt at give mere end en ret intetsigende generel beskrivelse af slægten rose, Rosa.
Som regel er der tale om løvfældlende buske med oprette eller rankende skud. Skuddene er forsynet med barktorne, der oftest siddder spredt på stænglen uden nogen bestemt systematisk orden. Barktornene kan dog også fungere næsten som akselblade og sidde på hver side af et blad.
Bladene er spredte og er, med en enkelt untagelse, uligefinnede, dvs. at de er sammensat af et ulige antal småblade. Der kan i øvrigt være stor forskel på småbladenes udseende afhængigt af hvilken sort der er tale om, bladenes placering på skuddet og klimaet. På undersiden af hovednerven, hvorpå småbladene er fæstnet, kan der være torne. Antallet af småblade afhænger af hvilken planteklasse man har med at gøre. Tehybriderne har som regel 5 småblade, floribundaklassen har for det meste 5-7 småblade, de vilde arter har som regel 7-9 småblade mens mange asiatiske arter har 13-15 småblade. Enkelte amerikanske arter har kun 3 småblade.
Blomsternes fyldthed
Der er stor forskel på antallet af kronblade i rosernes blomster.
– Enkle blomstr har mellem 5 og 10 kronblade.
– Halvfyldte blomster har mellem 10 og 20 kronblade.
– Fyldte blomster har mellem 20 og 40 kronblade.
– Tætfyldte blomster har mere end 40 kronblade.
Blomsternes duft
I takt med at forædlingen af blomsternes form tog fart aftog interessen for blomsternes duft. Det har betydet at de færreste moderne rosensorter karakteriseres ved deres duft. Det er blomsternes form og farve der har været i højsædet. Det er måske ikke engang 50 % der har en stærkere eller svagere duft. Forædlingen har ført til smukke og holdbare, men også næsten duftløse, blomster. Der er tilsyneladende en sammenhæng mellem rosernes duft og deres holdbarhed. Jo stærkere en rose dufter, jo kortere holdbarhed har den. Der er dog en tiltagende interesse for igen at få mere duft i roserne.
Rosernes frugter – hyben
Rosens frugt består af en kødfuld, krukkeformet blomsterbund der omslutter mange små nødder – et hyben.
Hyben er meget rige på C-vitamin og de indeholder et stof, der virker mod gigt. Det er altså ikke uden grund at man i tidligere tider brugte rosen som lægeplante. Rosernes hyben kan også syltes, bruges til kryddersnaps mv.
I forbindelse med den kraftige forædling ser man ikke særlig mange hyben i hybriderne mens arterne ofte sætter mange hyben.
Hybens form kan variere mellem mere eller mindre lange og slanke, nærmest runde eller mere eller mindre flade. De er som regel røde ved modenhed, men nogle er grønne og andre bliver næsten sorte. Hyben kan også være mere eller minde hårede/tornede.
Featurebilledet er ‘Peace’ der er udviklet af forædleren Meilland i 1945.