Stiklingeformering

topstikling

Stiklingeformering er den næstmest benyttede formeringsmetode. Frøformering er det mest almindelige. Det er en formeringsmetode der ikke giver så mange planter på en gang som frøformering. Til gengæld er alle planterne fuldstændig ens med hensyn til genetik.
Stiklinger er dele af planten, som er i stand til at reproducere en hel plante. Der er mange typer af stiklinger: dele af skud, halve eller hele blade og dele af rødder.
De fleste stiklinger er urteagtige, men der kan også bruges træagtige stiklinger, alt efter hvilken plante du har med at gøre. De urteagtige stiklinger stiller større krav til temperatur og luftfugtighed end træagtige stiklinger, til gengæld er de træagtige stiklinger længere om at udvikle sig.
En topstikling er en urteagtig stikling hvor en skudspids med blade bruges. En topstiklinger udvikler normalt hurtigere store planter end andre typer af stiklinger. Se tegningen herover.

Stængelstiklinger er stykker af stænglen, med eller uden blade. De kan være urteagtige eller delvist træagtige. Mellemrummet mellem bladene eller knopperne kaldes internodie mens stedet hvor bladet eller knoppen befinder sig kaldes nodie.
Bladstiklinger bruges mest til formering af stueplanter mens haveplanter ikke så ofte kan formeres med bladstiklinger.
Planter som begonier er meget villige til at danne nye planter på steder hvor man skærer bladnerverne over og bringer bladpladen i forbindelse med jorden. Saintpaulia danner let nye planter ved overgangen mellem bladplade og stilk når stilken stikkes ned i jorden så bladpladen næsten berører den.
Rodstiklinger kan bruges til formering af planter, der danner rodskud. Disse planters rødder er ofte kødfulde og tykke så de kan rumme den næring, stiklingerne har brug for indtil de har udviklet nye rødder og skud.
Fra løg med skæl, fx liljer, kan et enkelt løgskæl danner nye planter ved grunden af skællet.
Mange løg og knolde kan danne yngleløg og småknolde i hel tilstand men der kan også udvikles nye små løg fra såringer af løgkagen. Løget her vender løgkagen opad hvor de små nye løg udvikles.
Knolde med skud kan deles så der er skud på hver del af den delte knold. Derefter kan der udvikles nye skud og rødder fra de enkelte knolddele. Knolddele uden knopper vil ikke udvikle nye skud og planter.