Hvis du kender navnet på en plante, er det lettere at tale om den med andre mennesker. I Danmark kan du ofte klare dig med det danske navn, men hvis du er i udladet og skal have fat i en bestemt plante er det danske navn ikke til megen gavn. Her kommer det botaniske/latinske navn ind i billedet. Hvis du kender det botaniske navn, kommer du rigtig langt, i hvert tilfælde hvis du står i en planteskole. Det botaniske navn er universelt og gælder over hele verden.
Denne måde at navngive planter og dyr på blev skabt af svenskeren Carl von Linné, der levede 1707-1778. En gang imellem skifter planter navne. Det har noget at gøre med hvem der først fandt og navngav planten og det er ikke altid helt klart. Det navn planten fik af den første, der fandt planten, er det gældende. Der forskes til stadighed i dette ligesom DNA-analyser også er med til at ændre planternes tilhørsforhold.
Nogle planter kender mange af os under både deres botaniske slægtsnavn og deres danske kaldenavn, fx fløjlsblomst som rigtig mange måske bedre kender under slægtsnavnet Tagetes. Grøntsager kender kun få af os det botaniske navn på og deres botaniske navne kan være meget indviklede fordi de stammer fra samme oprindelige slægt og derefter er forædlet til ukendelighed fra deres forfader.
Lad os tage et eksempel på en plante, der rummer mange af de dele, der kan indgå i et plantenavn: 1.Rødbede
2) Beta3) vulgaris 4) ssp. vulgaris 5) ‘Detroit Dark Red’
1)Det dansk navn
En plante kan have flere danske navne, som regel er dog et enkelt anbefalet. Eksempelvis er det anbefalede danske navn for Tropaeolum blomsterkarse mens ”tallerkensmækker” og en række andre danske kaldenavne for denne plante skrives i dobbelt anførselstegn for at markere at det altså ikke er det anbefalede navn. Inde i en tekst skrives de danske navne med lille forbogstav.
2) Slægtsnavnet
Det første led i en plantes botaniske navn er slægtsnavnet. Det skrives i KURSIV og med STORT begyndelsesbogstav. En planteslægt kan rumme fra en til utallige arter.
3) Artsnavnet
Efter slægtsnavnet følger artsnavnet. Det skrives i KURSIV men med LILLE begyndelsesbogstav. Der kan være stor forskel på planter der tilhører samme slægt, men er forskellige arter. Et eksempel på det er den slægt julestjerne tilhører. Her har nogle arter store blade som julestjernen mens andre er sukkulenter og ligner kaktus uden at være det.
4) Underart/varitet
Måske efterfølges artsnavnet af betegnelsen ssp. Det betyder at der er tale om en underart af arten. Der kan også stå var. der betyder en varietet af arten. Forkortelsen skrives i ORDINÆR med LILLE begyndelsesbogstav mens det efterfølgende navn skrives i KURSIV med LILLE begyndelsesbogstav.
5)‘Sortsnavn’
Hvis der står et navn i HALVE ANFØRSELSTEGN og med STORT begyndelsesbogstav i ORDINÆR skrift til slut i navnet er det plantens sortsnavn. Det betyder at planten er forædlet og har forandret udseende i forhold til den oprindelige plante. Forædleren har givet planten sortsnavnet. Der er ikke spor botanisk ved dette navn og forædleren kan, hvis planten også sælges i andre lande, give planten et andet sortsnavn i disse lande. En rosensort kan fx have forskellige navne i forskellige lande.
Euphorbia pulcherrima
Euporbia canarienses