Ved en podning kombineres to forskelllige træagtige planter med hinanden. Det er en metode der fortrinsvis bruges når stiklingeformerming eller frøformering ikke giver gode resultater. Den kan også bruges for at regulere væksten i den plante, man ønsker skal udvikle sig. Det er især frugttræer, der podes. Podning er en langsommelig formeringsmetode men det betyder også at modenheden, og dermed blomstring og frugtsætning, følger med i ædelriset.
Podekvist/ædelris og grundstamme
Podekvisten, der også kaldes ædelriset, er den del af planten, man ønsker skal udvikle sig. Grundstammen er den del af stænglen hvor roden befinder sig. Man kan ikke pode planter af forskellige familier, de er uforenelige. Det kræves at planten er af samme art, i sjældnere tilfælde kan man pode forskellige slægter. Kirsebær og blomme kan fx ikke podes på hinanden selv om de er i samme slægt. Det kan til gengæld pære og kvæde, der tilhører to forskellige slægter. Der er dog vanskeligheder med direkte sammenvoksning mellem pære og kvæde og derfor bruges ofte en mellempodning med en pæresort der er forenelig med begge. Til pære bruges også stammer af vildpære. Æble podes meget ofte på vildstammer af æble som grundstamme. Det er grundstammen der bestemmer hvor hurtigt en plante vokser. Det bruges især hvor forskellige jordbundsforhold kan betyde meget. På en dårlig og sandet jord er en kraftigvoksende grundstamme af betydning for træets udvikling mens en langsomtvoksende grundstamme kan være vigtig på en god og frugtbar jord. Grundstammer af mirabel bruges til fx blomme, fersken og abrikos mens fuglekirsebær bruges som grundstamme til sød- og surkirsebær. Ved podning er det vigtigt at vækstlaget, kambiet, på både podekvist og grundstamme er i god kontakt med hinanden.
Podekviste
Podekviste er som regel etårige skud der har haft blade. Ved hvert blad sidder en knop, der kan udvikle sig til en ny gren. Podekviste skæres mens der ikke er vækst i dem, ofte sent på vinteren eller i februar-marts før der er saftstigning i kvistene. Ved skæring om vinteren må kvistene opbevares køligt og ved høj luftfugtighed indtil de skal bruges. Se billedet herover
Kopulation
Den mest almindelige podningsmetode til frugttræer er kopulation. Kopulation kommer af latin og betyder forening. Podekvisten har normalt 3-4 knopper og hvis den er tyndere end grundstammen skæres et skråsnit på 2-3 cm helt igennem kvisten. På den tykkest kvist skal snittet være et par mm kortere end en på den tyndeste og have samme bredde som snittet på den tyndeste kvist. Det er vigtigt at der er en berøringsflade mellem barken på de to flader på mellem 80 og 95% så snittene kan vokse sammen. Det hele bindes til med bast eller andet materiale der kan fjernes igen uden at skade træet. Det skal fjernes inden det begynder at stramme for meget om podningen.
Sidepodning
Ved sidepodning bruges samme metode som ved kopulation men podekvist og grundstamme er ikke lige tykke. De øverste par mm på det tyndeste skud skal befinde sig over det sted det hvor det tykkeste skud er skåret over, så snittene kan vokse sammen. Sammenvoksningen sker normalt på mellem 1-3 år. Det hele bindes til med bast eller andet materiale der kan fjernes igen uden at skade træet. Det skal fjernes inden det begynder at stramme for meget om podningen.
Spaltepodning
Spaltepodning bruges sjældnere da det drejer sig om ompodning af grove grene. Når grenen er skåret tilbage til ønsket længde og eventuelle sidegrene er fjernet flækkes grenen med en økse til en dybde af 4-5 cm. For at holde spalten åben isættes en kile indtil podekvistene er sat i. Der bruges to podekvist for at undgå at den ene side af grenen ikke tørrer ud og danner indfaldsvinkel for sygdomme og skadedyr. Hver podekvist er tilspidset så de får en svag trekantet hældning. Det er vigtigt at kambiet på den ene side af hver podekvist er i god kontakt med kambiet på grenen, der skal podes.
Barkpodning
Barkpodning bruges når grundstammen er meget tykkere end podekvisten. Også her går det ud på at kambiet på både podekvist og grundstamme er i god kontakt med hinanden. Podekvisten skæres med et skråsnit på 2-3 cm helt igennem kvisten mens barken løsnes på grundstammen med et lodret snit. Nu stikkes podekvisten ind i revnen ved barken og det hele ombindes med bast eller lignende materiale. Metoden bør ikke bruges på grene der er meget mere end 15 cm i diameter.
Okulation
Okulation bruges mest på roser og sker i juli-august. En enkelt knop med lidt bark omkring sig, et øje, skubbes ind under et snit, der er lavet i barken på grundstammen. Såret lukkes til med særlige okulationslapper eller tape og øjet bruges resten af sæsonen på at vokse sig fast. Når øjet bryder næste forår skæres skuddet over øjet væk og øjets skud danner den nye plante.
