Noget om plantetyper

06 DSC_1668 oktober 2010, hult træ

Alle de planter, vi omgiver os med, tilhører forskellige plantetyper. Nogle er træagtige, andre er urteagtige. Nogle er enårige, andre er to- eller flerårige. Nogle er sukkulente andre er vandplanter eller udviklet til at vokse i tørkeramte områder. Nogle har rødder i jorden, andre lever på levende eller dødt plantemateriale eller fx sten. Nogle er løvfældende, andre er stedsegrønne. Nogle er knold- eller løgplanter. Nogle foretrækker surbund mens enkelte andre trives på en basisk eller saltholdig jord. De fleste plantetyper foretrækker en forholdsvis neutral jord. Her ser du de mest almindelige plantetyper i alfabetisk rækkefølge.

Busk. En busk er en træagtig plante, der som regel forgrener sig helt fra basis. Den kan være fra få cm til flere meter i højde og bredde. Her ses klokkebusk, Weigela.
Enårig. Enårige planter har kun en enkelt sæson til at udvikle sig fra frø og til de selv sætter frø. Her ses en enårig salvieart, Salvia. Der er også flerårige salviearter.
Epifyt. Planter, som regel urteagtige, vokser på træer uden at tage næring fra dem. Det er ikke snyltere, men rødderne finder rodfæste i huller i barken. Mange ananasvækster, Bromeliaceer, vokser på denne måde, selv om de også kan klare sig i jord.
Flerårig. Alle planter, der lever mere end 2 år, er flerårige. Trægtige planter er flerårige men de urteagtige stauder er også flerårige. Her ses en parykbusk, Cotinus coggygria.
Geofyt. Langt de fleste planter er geofytter, for det betyder at de har rødder i jorden. Her en rosenkål.
Halofyt. Planter der tåler meget salt kaldes halofytter. Det er fx strandplanter. Her ses en asparges.
Knoldplante. En knoldplantes rødder sidder på en rodknold, der er en fortykket rod, eller en stængelknold, der er en fortykket stængelbasis. Rødderne sidder på undersiden af knoldene, der indeholder oplagsnæring. Her ses alpeviol, Cyclamen.
Løgplante. Et løg består af tykke blade der er samlet tæt sammen og holdt på plads for neden af løgkagen. De tykke blade indeholder oplagsnæring. Under løgkagen sidder rødderne. Her ses tulipan, Tulipa.
Løvfældende plante. Buske og træer der taber bladene om vinteren er løvfældende. Her ses benved, Euonymus.
Staude. En staude er en urteagtig, flerårig plante hvis overjordiske dele forsvinder fra jordens overflade om vinteren. Om foråret udvikles nye skud igen. Her ses fodblad, Podophyllum
Kristtorn
Stedsegrøn plante. En stedsegrøn plante taber ikke bladene efter et bestemt mønster. De enkelte blade skiftes ud efter flere år, så planten fremstår med blade hele året. Her ses kristtorn, Ilex.
Sukkulent. En sukkulent plante har tykke, saftige blade og stængler der indeholder vandreserver. Det er planter der er udviklet til at vokse under ofte meget tørre forhold. Her ses paradistræ, Crassula ovata.
Om efteråret kan porres sættes i indslag. De tages op fra rækkerne og sættes tæt sammen. Det gør dem lettere at høste hvis vinteren bliver kold.
Toårig. Planter, der sås det ene år og udvikler sig vegetativt første år for næste år at blomstre og derefter dø, er toårige. Her ses porre.
Træagtig. Planter hvis grene og stammer er forveddede er træagtige. Her ses hjertetræ, Cercidiphyllum.
Urt. En urteagtig plante har ingen dele af planten der er forveddede. Alle dele af planten er grønne. Planten kan visne helt under ugunstige forhold som kulde, tørke og mørke. Her ses en kløver, Oxalis.
Vandplante. En vandplante er en plante der kan tåle at opholde sig under vand eller som kræver vand omkring sig for at udvikle sig. Her ses nøkkerose, Nymphaea.
Xerofyt. Xerofytter er udviklet til at vokse i ørkner eller på stepper, hvor der ikke er ret meget vand. Deres væv indeholder vand, som de kan tære på i de vandfattige perioder og de er heller ikke ret vandkrævende. Her ses biskophue, Astrophytum.
Surbundsplante. En surbundsplante trives bedst hvis jorden er sur, helst med en pH under 5. Her ses en stueazalea, Rhododendron simsii.