Noget om blomster

10 IMG_3025 marts 2020, julerose, påskeklokke

Langt de fleste blomster består af bæger, kronblade, støvblade (hankøn) og frugtblade (hunkøn). Det er en fuldstændig blomst. Der findes mange mellemformer mellem den fuldstændige blomst og blomster der mangler en eller flere af de dele der indgår i en fuldstændig blomst. Som regel fordi planterne har brug for visse egenskaber i blomsten for at sikre den bedste befrugtning. Kronbladene fungerer som blikfang for de insekter, der meget gerne skal bestøve blomsten. Bægeret fungerer som beskyttelse for de sarte kronblade. Da der både er støv- og frugtblade i blomsten er den i princippet i stand til at bestøve sig selv og dermed udvikle frø. Det kan være en fordel i forbindelse med forædling, da en blomst, der bestøver sig selv, giver planter der er helt identiske med moderplanten. Det giver ikke variation, og det har de fleste planter brug for, for at undgå indavl. Derfor er der forskellige måder planterne indretter deres blomster på, så selvbestøvning undgås. Det kan være ved at nogle planter kun har hanblomster mens andre kun har hunblomster. Hos nogle sidder han- og hunblomster på samme plante men ofte sidder de på hver sin. Der kan også være tale om at støvdblade og frugtblade har varierende højde, så bestøvning besværliggøres.
Blomster kan være både regelmæssige og uregelmæssig
Hvis kronbladene er nogenlunde lige store og ensartede og blomsten symmetrisk, ligegyldigt hvor planet lægges, er den regelmæssig. Kodriver og vintergæk er eksempler på planter med regelmæssige blomster.
Hvis blomsten er asymmetrisk, en- eller tosymmetrisk, er den uregelmæssig. Hos den uregelmæssige blomst kan kronbladenes form og størrelse være uensartet. Kronbladene kan også være omdannet til fx en honningkirtel eller de kan helt mangle. Ært og viol er eksempler på planter med uregelmæssige blomster.
Blomsters kroneformer
Hvis hvert kronblad kan frigøres hver for sig er kronen frikronet. Et frit kronblad består af en smal, nedre del, neglen, og en bred del øverst, pladen. Hvis kronbladene er vokset sammen helt eller delvist er kronen helkronet. I en helkronet blomst kaldes den nederste, smalle del, kronrøret mens den øverste, brede del, er kraven. Overgangen mellem kronrør og krave kaldes svælget. Den sambladede krone kan have mange forskellige former såsom klokkeform, læbeform, fladkravet, tungeformet eller hjulformet, der er nogle af de mest almindelige former. Andre former kan være hulkravet, tragtformet, krukkeformet eller maskeformet,

Se også
Noget om blomsterstande, under udarbejdelse
Noget om blomsternes kønsblade, under udarbejdelse
Noget om kort- og langdagsplanter, under udarbejdelse
Noget om blomsternes boligforhold, under udarbejdelse

Det frie kronblad har en smal negl og en bredere plade.
Den helkronede blomst kan være klokkeformet.
En helkronet blomst med flad krave, den er fladkravet.
En helkronet blomst hvis kronblade er sammenvokset for neden og kronen danner et hjul, den er hjulformet.
Kronbladene i den helkronede blomst danner en tunge.
De sammenvoksede kronblade i den helkronede blomst danner en læbe, blomsten er læbeformet.