Frø er den mest almindelige, og ofte også den letteste, måde at formere planter på. Ved frøformering får man mange planter men ulempen er at de ofte er forskellige genetisk, så planterne kan falde forskelligt ud selv om du ikke er i tvivl om at det er den samme plante der er tale om. Det udnyttes i forædlingsarbejde.
Frøenes udseende og størrelse
Frø kan være meget forskellige både med hensyn til udseende og størrelse. Orkidefrø kan veje mindre end et milligram mens andre planter har meget store frø. Frøene er så typiske for de enkelte plantearter at de kan bruges som identifikation af arten. Også tusindkornsvægten bruges som indikator for hvilken planteart der er tale om. Frøene udvikles til modenhed på planten. Da der er tale om mange frø må de opbevares på en eller anden måde indtil modenhed og frøspredning. Frøene opbevares i frøgemmer der kan være enten tørre eller fugtige, tænk på nødder, der er tørre, eller bær, der er fugtige. Kombinationen af frø og frøgemme er plantens frugt. Hvis en blomst kun har en enkelt støvvej, bliver resultatet en enkeltfrugt og hvis den har flere frugtveje bliver resultatet en flerfoldsfrugt bestående af mere end en enkeltfrugt da der er flere frugtveje.
Frøenes opbygning
Et frø består af en frøskal og en frøkerne. Frøkernen indeholder plantens kim som består af kimrod, kimstængel, kimblade og kimknop. Efter spiring skal frøet have noget at leve af. Det findes i frøhvide eller frøkim. De vigtigste stoffer i denne næring er proteiner, kulhydrater (stivelse) og fedtstoffer. Denne oplagsnæring bruges af os mennesker i form af fx ærter og mandler.
Frøskallen
Frøskallen kan være mere eller mindre hård. Hos nogle frø er frøskallen så hård at frøet ikke kan spire før skallen er beskadiget, det ses hos mange ærteblomstrede planter. Frøskallen kan også være glat, ujævn, furet eller vortet mm., den kan være udformet som frøuld, fx hos dueurt, eller som vinger, fx hos torskemund, mm. Skallen kan også have et forslimet yderlag, som hos hør, eller der kan være så store spændingsforskelle mellem den indvendige og den ydre del af skallen at frøet kastes ud med stor kraft, fx hos skovsyre. Hos gran danner frøskællet en vinge, hos viol har frøskallen et fedtlegeme som bl.a. myrer bruger til spredning af frøet og hos taks er frøkappen tyk og rød så dyrene lokkes til at hjælpe med spredningen ved at æde frøene.
Frugttyperne
De mest almindelige frugttyper er kapsler, bær, nødder og stenfrugter. Alle frugttyper kan være meget forskellige af både udseende og størrelse.
Spredning af frøene og frugterne
Vind
Hår, som fx hos klematis og poppel, eller vinger, som fx hos gran og lind, hjælper med at sprede frøene langt omkring.
Vand
Hos åkande har frøene udviklet et særligt flydevæv med stort luftindhold så frøene kan flyde på vandet og de skades ikke af saltvand.
Dyr og mennesker
Saftige frugter der spredes i forbindelse med at frugterne ædes og derefter spredes når det passer tarmen, frø der indsamles og gemmes som forråd rundt omkring, frø der er forsynet med modhager så de hænger fast i næsten alt bevægeligt der kommer forbi mv. Menneskene er skyld i ikke så få af de planter, vi i dag betragter som ukrudt men som er bragt til landet som kulturplanter eller fordi vi syntes de var gode haveplanter. De har forvildet sig ud i naturen hvor de har stor livskraft og ikke naturlige fjender, fx skvalderkål.
Kimblade
De første blade der udvikles på en plante, er kimbladene. Kimbladene ligner ikke de færdigudviklede blade som præger den udviklede plante. De kan udvikles under jorden, så man ser de første egentlige blade over jorden. Når du ser kimblade over jorden, kan det være enten et, to eller flere. Planter med et kimblad kaldes enkimbladede og er fx græsser og løgplanter. Planter med to kimblade kaldes tokimbladede og er langt de fleste af de planter vi omgås. Planter med mange kimblade er ofte nåletræer.
