Krydderurter

Om krydderurter

Krydderurternes eneste fællestræk er, at de indeholder aromatiske stoffer, der giver smag til maden. De kommer fra mange forskellige plantefamilier og er meget forskellige af udseende. En stor del af dem kommer dog fra læbeblomstfamilien.

Krydderurter bruges til at krydre grønne salater, sætte smag på sovse og syltede grøntsager og bruges til te og meget andet. En hel del af dem har desuden medicinske egenskaber.