Voksemediet, oftes jord, har en reserve af næringsstoffer, som planterne har brug for hvis de skal fungere optimalt. Planterne fungerer optimalt hvis der er en passende fugtighed i voksemediet, den rette temperatur og pH, tilstrækkeligt med lys og passende mængder af næringsstoffer til stede.
Små enheder
En plante er fuldstændig ligeglad med hvor den får sine næringsstoffer fra, bare de er på ionform. En ion er en meget lille enhed som er et grundstof, som vi kender det fra kemitimerne i skolen. Nogle af dem har planterne brug for større mængder af end andre, de kaldes makronæringsstoffer, mens de grundstoffer, planterne ikke har brug for så meget af, men som alligevel er meget vigtige, kaldes mikronæringsstoffer.
Organiske og uorganiske gødninger
De organiske næningsstoffer får planterne fra plantemateriale som fx staldgødning. Før planterne kan gøre brug af de enkelte næringsstoffer skal de frigives ved at plantematerialet nedbryde, som fx ved kompostering. Næringsstofferne er altså ikke umiddelbart tilgængelige. Den form for organisk materiale har en vis jordforbedrende virkning mens de uorganiske næringsstoffer umiddelbart er til rådighed for planterne når de udstrøs og vandes ned i jorden, for de er kemisk fremstillet og er let opløselige, til gengæld har de ikke nogen jordforbedrende virkning.
MAKRONÆRINGSSTOFFER
Kvælstof, fosfor, svovl, kalium, kalcium og magnesium er makronæringsstoffer, for det er de næringsstoffer planterne har brug for i størst mængde. De har hver især bestemte funktioner i planten.
Kvælstof (N)
Kvælstof tilføres ofte i form af nitrat. Det har meget stor bevægelighed i både jord og planter. Det er let at udvaske af jorden og derfor kan det give problemer i naturen.
Kvælstofs betydning i planten
Kvælstof indgår bl.a. i aminosyrer der bruges til at bygge proteiner, æggehvidestoffer, der viderebringer planternes arvelige egenskaber. De indgår i klorofylet, der giver bladene den grønne farve ligesom de indgår i de øvrige farvestoffer i planterne.
Mangel på kvælstof i planten
Da nitrat, og dermed kvælstof, er så let bevægeligt i planten viser manglen sig først i de gamle skud. De nye skud, der hele tiden skal have tilført kvælstof, tager det fra de ældre skud der udviser symptomer i form af visne bladspidser og bladene bliver små og lysegrønne.
Fosfor (P)
Fosfor er stabilt i jorden og udvaskes ikke så samme måde som kvælstof.
Fosfors betydning i planten
Fosfor indgår i de forbindelser, der sørger for transport af stoffer rundt i planterne og det er en del af den DNA, der indgår i planternes arvelige egenskaber.
Mangel på fosfor i planten
Som kvælstof er fosfor meget bevægeligt og da de nye skud hele tiden får forsyninger først vil det være de ældste blade, der først viser mangelsymptomer. Det ses i form af rødlige stængler og mørkegrønne blade.
Kalium (K)
Kalium er en vigtig del af plantens kontrolmekanismer men indgår ikke i ret høj grad i plantestoffer.
Kaliums betydning i planten
Kaliums tilstedeværelser fremmer mange livsprocesser og hæver aktiviteten og reducerer fordampningen fra planterne.
Mangel på kalium i planten
Kalium bevæger sig hurtigt i planterne så mangelsymptomer ses først på ældre blade fordi de må afgive kalium til de yngre. Ved mangel bliver bladene slappe og de får visne bladrande. Kaliummangel ses oftere på jorder meg meget organisk indhold, fx tørvejord, end på lerjorder.
Kalcium (Ca)
Kalcium har betydning for hvordan kvælstof indarbejdes i plantestofferne.
Kalciums betydning i planten
Kalcium er med til at gøre planten fast og stiv og give den styrke. Når først det er indbygget i plantevævet kan det ikke frigives igen. Det betyder igen at kalcium ikke er bevægeligt i planten. Kalcium haar også betydning for hvordan kvælstof indarbejdes i stofferne.
Mangel på kalcium i planten
Da magnesium ikke er bevægeligt i planten ses mangelsymptomer førs i unge skud hvor vækstpunktet kan blive rødligt. Bladene kan blive misdannede og få brune rande.
Magnesium (Mg)
Magnesium indgår i en række enzymer og klorofyl.
Magnesiums betydning i planten
Der er en sammenhæng mellem magnesium og kalium idet en plante, der mangler kalium vil optage mere magnesium mens store mængder kalium i en plante blokerer for optagelse af magnesium. Også med fosfor er der interaktion idet magnesium indgår i en række enzymer der påvirker fosfors optagelse i forskellige forbindelser.
Mangel på magnesium i planten
Magnesium har en vis bevægelighed i planten selv om den ikke er nær så stor som for fx kvælstof. Mangelsymptomer vil først vise sig i de unge dele af planten der får rødlige eller gulbrune pletter mellem bladnerverne.
Svovl (S)
Svovls betydning i planten
Svovl indgår i lugt- og smagsstoffer i planterne som man lægger mærke til i fx løg og kålplanter. Derudover indgår de i aminosyrer og fx vitaminer.
Mangel på svovl i planten
Svovlmangel ses ikke ofte i planter, men hvis det er tilfældet ses symptomerne først på de unge skud da svovl kun vanskeligt bevæges i planten. Bladene kan blivegulbrune og bladnerverne gullige.
Overskud af svovl i planten
Planter er i stand til at optage svovl fra luften. Da luften mange steder ikke er så forurenet som tidligere, hvor der kunne være 1-2 mg svovl pr. kubikmeter i luften, ses symptomerne i form af svedne blade ikke så hyppigt.
