RØDDERNE
er plantens faste holdepunkt. Roden er tilpasset den plante, den skal forsyne med vand og næring. En plante, fx etårige sommerplanter, har en forholdsvis lille rod mens træer, der er planlagt til at blive mange år, måske flere hundrede, udvikler store og stærke rødder der kan holde til lidt af hvert.
Trævlerod
Trævlerødder er dem, de fleste af os kender, for de fleste små ukrudtsplanter har trævlerødder. En trævlerod består af mange små, tynde rødder der er effektive til at afsøge de øverlige jordlag for vand og næringsstoffer men de er meget sarte overfor udtørring. En plante med trævlerod er normalt let at flytte, bare der er tilstrækkeligt med fugtighed i jorden.
Pælerod
En pælerod er en tyk hovedrod, som kan minde om en gulerod, der vokser lige ned i jorden. Den har kun få forgreninger og fine, små siderødder. En del træer, fx fyr, har også pælerod. Her er roden dybtgående og dens siderødder er forholdsvis kraftige. En pælerod er ikke så sart overfor udtørring, til gengæld er den plante med en fuldt udviklet pælerod meget vanskelig at flytte. rødder, der ikke skal holde i flere år er bløde og saftige.
Skiverod
Et træs rod skal holde i mange år, derfor er de hårde og forveddede. Hvis rødderne består af flere omtrent lige kraftige rødder som befinder sig lige under jordoverfladen som hos rododendron kaldes de skiverødder.
Hjerterod
Hvis de hårde og forveddede trærødder består af flere omtrent lige kraftige rødder der søger nedad som hos bøg kaldes de hjerterødder.
STÆNGLER SOM RØDDER
En del planter har stængler under jorden der kan minde om rødder. De er blege og mørke som almindelige rødder, men hvis man ser godt efter kan man se, at der sidder blade eller bladrester på dem. Disse stængler er forsynet med fine rødder, birødder, og stænglerne fungerer som overvintringsmulighed, som ammeorgan eller som formeringsorgan for planten.
Jordstængel
Jordstængler, der også kaldes rhizomer, kan være både vandrette og lodrette. Hvis rhizomet er vandret sidder bladene længere fra hinanden så de overjordiske skud får større afstand, som hos fx følfod, mens et lodret rhizom dannes ofte tuer, som fx hos blå anemone, fordi bladene sidder tættere på hinanden.
Stængelknold
En stængelknold er tyk og opsvulmet som man ser hos kartoffel. Den fungerer som ammeorgan. Kartoflens udvikles på en vandret jordstængel mens fx krokus udvikles fra en lodret jordstængel.
Løg
Et løgs løgkage, det der sidder i bunden af løget og fastholder løgskællene, er i virkeligheden en nærmest fladtrykt jordstængel hvis tykke blade, løgskæl, sidder ved siden af hinanden. På undersiden af løgkagen udvikles birødder.
Til venstre ses en pælerod, derefter følger en trævlerod, en skiverod og yderst til højre en hjerterod.
En rod, der udvikler rodskud, til venstre, og til højre ammerødder
Øverst til venstre en vandret jordstængel, rhizom, der lige så godt kan være lodret. Jordstængler har knopper, skud og rødder. Til højre ses en stængelknold der har udviklet en ny knold ovenpå den gamle og nederst ses en stængelknold med en udløber.