Blade på løvfældende træer om vinteren

Blade om vinteren

Løvfældende betyder at bladene falder af træerne om vinteren. Hvorfor i alverden er der så blade på fx avnbøg, Carpinus betulus, som her, eller bøgehækken, Fagus sylvatica? Når det er tilfældet er det fordi man ved beskæringen bilder træerne ind at de stadig befinder sig i en form for ungdom. Når man går en tur i skoven om vinteren kan man også se, at træerne har blade på den nederste del, ungdomskeglen. Det er derfor bøg og avnbøg er så gode hækplanter. De er smukke også om vinteren og når foråret kommer og de nye blade springer ud tabes de gamle.