Tomatsyge, Boeremia lycopersici, syn. Didymella lycopersici, viser sig først på planterne og derefter på frugterne af tomat. De første symptomer viser sig tæt ved jordoverfladen og breder sig derefter op ad hovedstænglen. Det ses som vanddrukne, senere brune skjolder med skarpe grænser mellem sygt og sundt væv. Det er let overse et angreb hvis man ikke tidligere har haft det. Frugterne angribes til sidst men det er ikke altid angrebet ses på frugterne. Smitten kommer fx fra gamle planterester eller gamle opbindingstråde. Under fugtige forhold spredes svampesporerne til sår som følge af afbladning, knibning eller frugtplukning. Angreb ses når der er stor forskel på dag- og nattemperatur hvorved der opstår stor luftfugtighed. Tilsyneladende er det kun tomater i hus, der angribes.