Pæregitterrust

pæregitterrust

I nogle år er rigtig mange pæretræer angrebet af pæregitterrust. Det er en svampesygdom, der ikke er til at overse, for bladene blive stærkt misfarvede. For år tilbage var det en sygdom, man stort set ikke tænkte på, og frugterne påvirkes sjældent. Der er tale om en svamp, der har værtskifte. Det betyder at svampens sommerstadium sker på pære og kun på pære og resultatet er de meget karakteristiske symptomer mens vinterstadiet sker på ene, Juniperus, og kun på denne planteslægt. Her er symptomerne ikke nær så iøjnefaldende, for de ses i form af galler på grenene, der dog kan visne, når de angribes. Da svampesporerne kan transporteres et godt stykke med vinden, er det ikke altid en garanti for at udrydde sygdommen at man fjerner Juniperus fra haven.