Foto: Jørgen Bech-Andersen
De færreste af os er i tvivl når vi ser en myre. Det er et insekt vi alle kommer i kontakt med.
Mange slægter og arter i verden
Af de mere end 14.000 myrearter og -slægten kan vi finde omkring 50 i Danmark. De er ikke egentlige skadegørere på plante men indirekte kan de skade planterne ved at deres gange og boer under jorden kan underminere planterne, så de kommer til at stå løst.
Dronninger, arbejdere, hanner
Et myrebo er et velorganiseret samfund en eller flere dronninger lægger æggene hvoraf de fleste udvikles til arbejdere, der er sterile hunner. En gang imellem ser man myrer med vinger. Det er enten dronninger eller hanner der er på vingerne. Da hanner og dronninger (hunner) ikke er på vingerne samtidig fra samme bo undgås indavl. Så snart hannerne har gjort deres pligt og parret sig med en hun dør de. Hunnen (dronningen) lander på jorden og bider sine vinger af hvorefter hun er klar til at starte et nyt bo eller finde et allerede eksisterende bo, hvor hun kan slå sig ned.
Arbejderne tager sig i begyndelsen af at passe dronningen og larverne. Derefter graver de og udfører andet arbejdet indtil de til slut skaffer føde og forsvarer tuen.
Myrerne udsender spor i form af feromoner som andre myrer kan følge. Feromonsporet forstærkes af andre myrer der følger det til føden, men når der ikke er mere føde at finde det pågældende sted, vil feromonernes virkning aftage. Når der ikke mere er feromonspor at følge, kan myrerne tage landkending eller følge solens stilling. Myrerne er også i stand til at udsende feromoner, der forvirrer eventuelle fjender. Myrerne fra samme bo kan genkende hinanden og angribe myrer fra andre boer.
Myrernes lugteorganer er følehornene, der kan oplyse om både lugtens intensitet og hvorfra lugten kommer.
Forsvar og angreb
Myrernes bruger som regel myresyre til både at forsvare og angribe med. De kan enten bide eller stikke og give en dosis myresyre i såret. Derfor kan vi mennesker til tider få en svidende fornemmelse hvis vi har myrer på os. Giften er som regel ufarlig for mennesker men andre insekter kan ikke tåle den.
Forskellige slags myrer
Der findes flere forskellige slags myrer. Hos os er det især den sorte havemyre (Lasius niger) man ser inden døre, på terrasser og i haver. Skovmyren (Formica rufa) lever som navnet siger i skove og bygger de store tuer af grannåle man kan se. Skovmyrerne er med til at holde skadelige insekter nede.
Havemyren og bladlusene
Havemyren holder af søde stoffer, hvorfor man ofte ser dem i modne frugter med sår eller i bladluskolonier. Myrerne kan få bladlusene til at afgive honningdug, som de delvis kan leve af. De holder bladlus som malkekvæg og hjælper med at flytte dem omkring på planterne. Man kan somme tider se striber af myrer på vej op og ned ad en stængel. Når det er tilfældet, kan man være ret sikker på at der er et kraftigt angreb af bladlus i gang. Myrerne hjælper bladlusene til at finde de bedste fødesteder på planterne, unge skud og knopper, og det er her man ser de store angreb af bladlus.
Havemyren og jordforbedring
Myrer holder ofte til på en tæt og tør jord hvor regnormene ikke kan være. Når de laver gange i jorden, bliver den porøs og dermed bedre egnet til plantedyrkning. Hvis man vil udnytte dette, må man jævne jorden så myrernes gange ødelægges og vande grundigt så de finder et andet sted at holde til.
Hvis man ser en samling myreæg kan man komme dem til livs ved at sprede dem ud på et underlag hvor de hurtigt udtørres.
Myretue bygget af skovmyrer.