Meldug på æble

04 34 4 2017 DSC_2443 juli 2008, meldug, Cortland, sygdomme

Hvis bladene på æbletræet ser ud som om de er pudret med mel og måske krummer sig sammen, er der stor sandsynlighed for at det er meldug, der er på spil. Også frugterne kan angribes. De bliver matte at se på og hverken farve eller størrelse kommer til naturlig udvikling. Nogle æblesorter er mere modtagelige end andre og ‘Cortland’ der ses på dette billede, er en af de meget modtagelige. Meldug er en svamp, der er tvangssnylter, dvs. at den kun kan leve på levende materiale. Angrebet starter i ungt væv, kun i det yderste cellelag, men alligevel påvirker det plantens fotosyntese og andre biokemiske processer så kraftigt at planten svækkes. Svampen får lettest fodfæste ved relativt høj fugtighed om natten mens væksten af svampen fremmes af varm og tør luft om dagen. Det er meget vanskeligt at bekæmpe meldug. Det bedste middel er hvis du kan holde konstant stor luftfugtighed.