Lær at leve med skvalderkålen?

skvalderkål

Med hver tilbagevendende havesæson hilser skvalderkålen på. I virkeligheden en køn, friskgrøn plante med smukke hvide blomster. Bare den ikke var så livskraftig. Hvis ikke man hele tiden er over den og fjerner dens overjordiske dele vil den i løbet af få år invadere hele haven. De underjordiske udløbere danner nye skud hvis de rives over, så det bedste man kan gøre er at forsøge at få så mange af rødderne som muligt op og derefter igen fjerne de grønne dele.