Voksblomst i smuk, rød farve

voksblomst

Den fine stueplante voksblomst, Hoya, har ofte hvide blomster, men der findes altså også en art med en meget smuk rød farve i de voksagtige blomster. En køn og fordringsløs, rankende stueplante. Det er en sukkulent plantre der tåler udtørring mellem vandingerne. Hvis jorden er fugtig hele tiden dør rødderne. Vanding en gang om ugen i sommerperioden og måske kun en gang om måneden i vinterperioden passer den fint. Voksblomst vil gerne have meget sol og varme. Blomstringen kan fremkomme efter en periode med udtørring. Lad blomsterstanden falde af af sig selv. Hvis planten skulle blive for stor tåler den tilbageskæring.