“Vild kanel” hører hjemme i de karibiske lande

15 P1070419 januar 2014, Puerto Rico, Canella vinterana

“Vild kanel”, Canella winterana, er en stedsegrøn busk eller et lille træ med smukke røde blomster. Grunden til at det danske navn står i dobbelte anførselstegn er at planten ikke har et autoriseret dansk navn. Barken er hvidgrå og skaller af med tiden. Både frugter, blomster og blade har en kraftig duft af kanel når de knuses, deraf selvfølgelig det danske navn. Den har ikke noget at gøre med den rigtige kanel, Cinnamomum, men den indvendige bark har været brugt som erstatning for kanel mens den ydre bark er giftig.