Tusindstråle er en fantastisk solitærstaude

03 DSCN4581 Telekia (Buphthalmum)

Hvis du har brug for en staude der fylder er tusindstråle, Telekia speciosa, lige sagen. Blomsterstænglerne kan blive 1,5-2 meter høje og bladene er store. Den vil gerne have meget fugtig jord så den passer fint ved kanten af en havedam eller lignende. Ellers sørg for at vande den. Den kan hænge med bladene hvis den tørster. Tusindstråle lukker af for alle andre planter, så ukrudt har slette vilkår under den. Til gengæld udvikler den sig så sent på året, at du snildt kan have forårsløg og -knolde sammen med den.