Bellis er måske det navn man bedst kender denne plante, hvis anbefalede danske navn er tusindfryd, under. Der er mange sorter af denne plante, der blomstrer marts-juni. Nogle er enkle, som på billedet her, andre er fyldte. Nogle er hvide og andre er rosa eller røde. Man kan ofte købe planter til udplantning om foråret. Det er en toårig plante der blomstrer året efter såning. Hvis man selv vil dyrke den fra frø sås maj-juli med udplantning 2-3 måneder efter. Om vinteren kan beskyttes med fx granris eller kvas.
Tusindfryd i plænen
Hvis den hjemmehørende tusindfryd dukker op helt af sig selv og lyser op i plænen skal du ikke gøre noget. Lad være med at betragte den som ukrudt. Nyd den, pluk blomsterne og lad dem svømme rundt i flade skåle som dekoration.
