Tecomaria blomstrer efterår og vinter

09DSC_~3

I naturen er Tecomaria en busk og her i landet bruges den som stor krukkeplante. Den kan stå udendørs om sommeren og om vinteren opbevares den i fx en vinterhave med temperaturer over frysepunktet. Den blomstrer efterår og vinter med store, iøjnefaldende blomster. De enkelte blomster bliver op til 5 cm lange og de er samlet i endestillede, hængende klaser. Bladene består af 7-9 småblade. Jo mere lys planten kan få, herunder direkte sol, jo bedre er det for blomstringen. I vækstperioden gives meget vand og næring.