Stor konval er imponerende

IMG_3219 maj 2020, storkonval

Blandt forårets første blomstrende islæt er stor konval, af mange måske kendt som “Salomons segl”, Polygonatum. Når man ser blomsterne kommer man til at tænke på en vintergæk eller en liljekonval, bare i betydeligt større udgave. På den vandrette rodstok kan man se arrene efter tidligere års blomsterstængler, deraf navnet “Salomons segl”. Stor konval er en staude der kommer igen år efter år, og den kan forsvinde fra det sted man plantede den, men den dukker muligvis op et andet sted i haven.