Solsikke følger lyset

05 DSC_0766 august 2009, Solglimt, have 31, Aalborg, solsikke

Når du kører forbi en mark med solsikker, Helianthus annuus, vil du lægge mærke til at blomsterhovederne alle står i samme retning. Det er flot at se. Almindelig solsikke er en af de ældste kulturplanter vi har. Den kom til Europa omkring 1550 men allerede for mere end 5000 år siden var den populær i Nord- og Sydamerika. Den blev brug til at lave olie, mad, medicin og farvning af tekstiler. Nu er dens frø også populære som fuglefoder. Solsikke er enårig og bruges som sommerplante, måske endda som hækplnte. Den sås om foråret, i maj, gerne på blivestedet, og den blomstrer juli-oktober. Den bliver op til et par meter høj men vælter ikke. Udover almindelig solsikke findes andre arter af Helianthus, nogle er flerårige stauder.