Synonym: Maiden’s Blush, Cuisse de Nymphe, La Royale, La Éduisante, La Virginale, Rosa alba incamata m.fl.
Gruppe: Albahybrid.
Blomst og plante: Blomsterne er hvide med pink anstrøg, store, fyldte og stærkt duftende. De udvikles juni-juli. Bladene er grågrønne og væksten opret.
Værd at vide: I regnfulde somre kan knopperne klistre sammen og rådne ligesom udsprungne blomster kan ødelægges. Navnet Maiden’s Blush er også navnet for en anden sort, der rettelig bør hedde Small Maiden’s Blush, der er introduceret i 1797 og som ligeledes er en albahybrid. Den har også fyldte, hvide blomster med et pink anstrøg, men de er halvstore, runde og dufter moderat.. Denne sort remonterer ikke.
Højde: 150 cm og derover.
Forædler: Ukendt, men sorten har været dyrket før 1738.



