Pottekrysantemum er en fantastisk buket på rod

11 DSCN3011 april 2004 KVL pottekrysantemum, Chrystanthemum

Pottekrysantemum, Chrysanthemum x grandiflorum, har blomster der findes i så mange former og farver at det ikke er til at holde styr på. Du er dog ikke i tvivl om at at det er krysantemum du har foran dig når du ser den. Krydset i navnet viser at der er tale om krydsning af flere arter af krysantemum og det er svært at sige hvilke arter der oprindeligt er indgået. Pottekrysantemum er flerårige planter der blomstrer ved kortdag. Dvs. at daglængden forkortes kunstigt i et antal uger for at få blomster i planterne. Blomsterne kommer på denne måde så ensartet at man næsten kan sætte sit ur efter det. Der kan dog være lidt forskel på hvor mange uger planterne skal have for at blomstre. Det er noget gartnerne har helt styr på. Planterne er så billige at det ikke kan betale sig selv at forsøge at mørklægge for at få blomster igen, selv om planterne trives godt i grøn tilstand. Der skal være helt og aldeles mørkt for at få blomster og en lille lysstribe kan forhindre blomstring. Hold planterne jævnt fugtige og så holder de i flere uger.