Pieris er en surbundsplante

14 P1060256 april 2020, Pieris

Pieris, hvis anbefalede danske navn er det botaniske navn, altså Pieris, er en surbundsplante der er dekorativ hele året. Løvet er skinnende grønt, ofte er de nye skud så røde, at man tror det er blomster. Blomsterne er imidlertid hvide og samlet i store stande. Blomsterne kommer om foråret. Knopperne til næste års blomstring kan nydes hele vinteren. Plant den i surbundesbedet eller sørg for at den står i spagnum hvis den plantes som solitær. Hvis jordbundsforholdene er i orden er Pieris en meget nem busk at have med at gøre.