Pas på ligusters sorte skønheder

liguster med frugter

Det er ikke alle bær, der kan spises. Heller ikke selv om de er meget almindelige. Ligusterens frugter er endda temmelig giftige. Liguster, Ligustrum, er en af de mest populære hækplanter i fx kolonihaver hvor det ikke er ualmindeligt at der er en vedtagelse af at de udvendige hække SKAL være af liguster. Nogle liguster er løvfældende mens andre er stedsegrønne eller delvist stedsegrønne. Liguster er bedst egnet som hækplante hvor jorden er næringsholdig, muldrig og ikke alt for tør. Den tåler nogen skygge. Ikke sjældent ses blomster og efterfølgende sorte frugter selv om hækken klippes forholdsvis tæt. De smukkeste og mest holdbare hække opnås ved tæt klipning og helst smallere for oven end forneden. De ideelle mål er 20 cm foroven og 40 cm forneden. Det er svært at overholde hvis ikke man går tæt på hækken for oven og næsten ikke klipper for neden. Det giver ubalance og de nederste skud får mindre lys hvis hækken er bredere for oven end for neden. I vintre hvor der er meget sne kan der ske sneskader på hækken når sneen smelter og bliver tung hvis hækken er alt for bred for oven.