Oliven, Olea europaea, er en af de planter, der i flere hundrede år har været brugt som vinterhaveplante på slotte og godser. Det er buske eller træer, der i naturen kan blive flere tusind år gamle. Oliven er ikke hverken vand- eller næringskrævende. Den tåler endda en smule frost. Man får ofte frugter på planterne men de kræver grundig forarbejdning før de bliver til de oliven vi spiser. En oliven der står inde hele året, måske fordi den er blevet så stor, at den ikke kan flyttes ud, kan blive alvorligt angrebet af mellus, der sidder i store klumper på skuddene. Her må man gribe til at fjerne så mange af dem som muligt og derefter fx sprøjte med insektsæbe. En sådan behandling må gentages flere gange med 3-5 dages mellemrum for at få has på insekterne.
