Nøkkeroser kræver ikke meget plads

07 DSC_0092 Juni 2007, kolonihave

Den hvide nøkkerose, Nymphaea alba, kan findes vildtvoksende i søer, åer og tørvegrave her i landet. Hvis du vil købe en nøkkerose til din have og du ikke har mere end 30-40 cm vanddybde skal du sige det hvor du køber planten, for der er nogle sorter der trives bedst ved 60-150 cm vanddybde. Udplantning kan ske når vandet er mindst 15 °C. Plant øverligt ud, for vandtemperaturen er højere ved vandoverfladen end ved bunden. Rhizomet lægges vandret i en næringsrig jord i fx en trådkurv og så øverligt at det befinder sig ca. 10 cm under vandoverfladen. Læg en sten over rhizomet eller bind det fast til en trådkurv, så det ikke svæver op over vandoverfladen. De hvide nøkkeroser er generelt hårdføre hos os.