Mahonie har smukke, gule blomster

mahonie

Gul er forårets farve. Mahonia blomstrer tidligt med dejlige, lysende, gule blomster. Bladene kan være lidt stikkende men de er smukt blanke. Den dukker op alle vegne for fuglene fører de sorte frø med sig og klatter dem med rund hånd rundt omkring i haverne, hvor de kan få fodfæste. Lad dem stå hvis de ikke generer. De tåler kraftig beskæring.