LØVSTIKKE (Levisticum officinale) er en flerårig krydderurt der tilhører skærmplantefamilien (Apiaceae).
Oprindelse: Den findes over det meste af Europa men er hjemmehørende i Sydeuropa.
Udseende: en op til 3 m høj staude med dobbeltfinnede, savtakkede blade. De små gule blomster er samlet i skærme.
Vækstforhold: Løvstikke foretrækker en fugtig, veldrænet, næringsholdig, humusrig, porøs jord og halvskygge. Kan forblive 10-15 år på samme voksested.
Formering: Såning i marts og august. Købes evt. som udplantningsplante fra plantehandel/-skole.
Sygdomme og skadedyr: Meget sund.
Høst: Unge blade hele sommeren.
Anvendelse: Koges med i maden. Meget krydret smag (kaldes maggiurt).
Lægeplante: Siges at være urindrivende og at modvirke luft i maven.
Blandingskultur: Siges at hæmme skadedyr. Andre planter siges at trives dårligt sammen med den, så den plantes solitært.