Hvis du gerne vil have lidt farve i dine krukker om vinteren kan du med fordel købe stedmoder, Viola Wittrockiana Gruppe. De er hårdføre og blomstrer ikke kun om efteråret men også det kommende forår. Når vi kommer hen i maj-juni er stedmoders tid forbi. De holder ikke af sommervarme. Derfor ser man den ikke under varmere himmelstrøg.
Der er utallige former og farver af stedmoderblomster.
Når en krukke med stedmoder, Viola Wittrockiana Gruppe, står tæt ved en mur står den delvist i læ. Det betyder at selv om der kommer sne i hele krukken vil den hurtigere smelte tæt ved muren. Skillelinjen kan være ret skarp og følge fx et tagudhæng. Selv om planterne ser ud som om de hænger med hovederne vil de rette sig op og være fine forårsbebudere.


