Kejserkrone er blomsterløgenes majestæt

P1030885 april 2012, Nana Krogsgaard, kejserkrone

Kejserkrone, Frittillaria, er en løgplante der har været dyrket i mange hundrede år. Det er en af de løgarter der ikke er forædlet ret meget på i modsætning til fx tulipan. Det skulle være meget vanskeligt. Den røde hedder Frittillaria imperialis, men den gule herunder er en sort hvis artsnavn jeg ikke tør anføre. Kejserkrone kommer igen år efter år men breder sig ikke ikke ret meget. Det er en kraftig plante med store løg, der er giftige. Den siges at holde muldvarpe væk, men det er vist en sandhed der ikke helt gælder. Kejserkrone spreder sig ikke særlig meget men man kan forsøge sig ved at tage små knolde fra løgene om sommeren. Med frø går der 5-6 år før man kan forvente blomster.