Japanvin kender du måske også som “prinsessevin”

03MART~1

Japanvin, Cissus striata, er som de fleste andre arter af Cissus, klatrende. Heldigvis tåler planten fint at blive beskåret så den ikke bliver alt for voldsom. Den er stedsegrøn og det er de fint hårede blade der består af tre til fem småblade der er det dekorative element. Blomsterne, hvis de forekommer, er ikke værd at lægge mærke til. Japanvin stiller ikke særlige krav til temperatur og trives både i en varm og uopvarmet stue. Dog tåler den ikke frost. Den er ikke hverken særlig vand- eller næringskrævende, dog skal jorden ikke tørre ud mellem vandingerne.