Hyacintprimulas blomster minder om perlehyacints

02 DSC_0062 Juni 2007, Primula vialii

Hyacintprimula, Primula vialii, har en blomsterstand der kan minde om blomsterstanden hos en perlehyacint. Det er en staude, der bliver 30-40 cm høj og de smalle blade er samlet i en roset. Blomsterne viser sig i juni-juli og blomsterknopperne er røde mens de åbnede blomster er blålilla. Det er ikke en let primula at dyrke, selv om den spirer godt; dyrkningen lykkes bedst i et surbundsbed hvor jorden hele tiden er fugtig.