Tidligt om foråret bugner butikkerne med hortensier, Hydrangea. Mange af dem er stueplanter der blomstrer på skud der er to år gamle. Man kan sagtens plante hortensier ud i haven, hvor de overlever, dog vil mange af dem ikke blomstre igen fordi deres skud fryser tilbage hvis vi får en periode med frost når skuddene er begyndt at udvikle sig. Der findes utallige sorter med forskellige stærke blomsterfarver men engang imellem kan man også trænge til at hvile øjet på en lidt mere sart farve. Planten stiller ikke store krav til pasning, bortset fra at den ikke må tørre ud. Den er ret vandkrævende. Blomsterfarverne varierer fra hvid over blå og rød. Hortensiens blomsterfarve påvirkes at jordens surhedsgrad, pH. Hvis jorden er sur, under pH 5, bliver blomsterne blålige mens de er rødlige over pH 5. Hvide blomsterfarver påvirkes dog ikke, de er hvide ligegyldigt hvilken pH jorden har.
