Usædvanligt blomkålshoved

Blomkål

Sådan ser dine blomkål forhåbentlig ikke ud. Hvis de gør, kan det skyldes, at de på et tidligt tidspunkt i deres udvikling har været udsat for uventet enten kulde eller tørke. Det har sat gang i opsplitningen af hovedet, der jo i virkeligheden er blomsterne, der bare ikke udvikler sig det første år. Kål er toårig, dvs. at den danner hoved det første år og andet år udvikler blomsterne sig til kæmpestore stande af gule blomster. En gang i mellem sker det altså, at planten tror, at den er et år ældre end den er i virkeligheden. Det er vejrbetingelserne, der er skyld i det, men det er ikke alle planterne, der reagerer på samme måde selv om man ofte ser at de fleste reagerer.