GRØNKÅL

grønkål

GRØNKÅL (Brassica oleraceae Acephala gruppen), korsblomstfamilien (Brassicaceae), toårig.
Udseende: En stok på mellem 20-150 cm der i toppen er forsynet med en bladroset af mere eller mindre krusede blade der som regel er grønne men også kan være rødviolette. 2. år dannes en blomsterstand.
Vækstforhold: Grønkål trives på de fleste jordtyper, dog skal den helst være basisk, en pH lige over 7, og der bør sædskiftes.
Formering: Frøformering, gerne forkultivering.
Sygdomme og skadedyr: Jordlopper kan gnave af de unge planter og derudover er kålsommerfuglens larver en trussel. Også fugle, snegle, kålfluer, mel- og bladlus kan angribe grønkål.
Høst: Fra hen på efteråret og resten af vinteren kan der høstes blade. Der udvikles hele tiden nye blade, der kan høstes. Smagen siges at blive bedre hvis kålen har fået en smule frost.
Anvendelse: Grønlangkål, grønkålsuppe, salater mv.
Blandingskultur: God sammen med kartoffel, spinat, salat, porre og ært. Ligeledes sammen med tomat og selleri, der siges at holde kålsommerfuglen på afstand. Sennep siges at vær en dårlig nabo og den bør ikke bruges som grøngødskning i bede hvor der skal plantes kål.