Et smukt skæbnetræ i haven

03 DSCN4783 september 2021, konsulenttur, skæbnetræ, Clerodendrum, HF Charlottehøj

Alm. skæbnetræ, Clerodendrum trichotomum, er ikke en af de mest almindelige buske i haven men den er meget smuk i sensommeren og om efteråret hvor den lyser op med de smukke rødhvide blomster. Busken er en smule sart men i de milde vintre vi har for øjeblikket kan den udvikle sig smukt. Efter blomstringen udvikles smukke frugter der i starten er grønne for senere at skifte til skinnende blåt og endelig sort. Planten sætter rodskud der kan blomstre samme år, så hvis de overjordiske dele skulle fryse væk er der stadig håb om en smuk plante.