Engletrompet blomstrer hele sommeren

01 DSC_0071 Brugmansia Odense 2005

Engletrompet, Brugmansia, kan blive op til 1,5 m i højde og drøjde så den kræver en stor krukke eller balje. Den blomstrer hele sommeren med de smukkeste hvide eller gule trompetblomster. Engletrompet tåler ikke frost så den skal overvintres på et frostfrit sted. Den kræver en hel del vand og gødning for at udvikle sig optimalt. Den kan blive flere år gammel, men den kan også formeres med stiklinger der tages på den midterste del af skuddet, halvmodent ved, hverken for urteagtigt eller træagtigt. Som de fleste medlemmer af natskyggefamilien, Solanaceae, er alle plantedele giftige. Undtagelser er fx tomat, kartoffel og aubergine, hvis frugter, eller for kartoflens vedkommende, knolde, er meget velsmagende.